Miljøpolitik

En del af slow-bevægelsen er selvfølgelig at modarbejde den stigende forurening og andre kilder til klimaforandringer. Derfor tager vi også hos Slow Studio klimaet meget alvorligt.

Først og fremmest har vi en no-plastic-policy. Det betyder, at vi såvidt muligt undgår plastikemballage. Ler er et vandholdigt materiale, og er afhængig af, at være pakket i plastik for ikke at udtørre. Vi bruger en minimal mængde banderolefilm pr ler-pakke – and that’s all. Vi bruger ikke plastik til andet.

Alle æsker genbruges såvidt muligt. Det kan derfor godt være du ikke modtager dit færdige værk i en dyr emballage – men det er af hensyn til miljøet.

Brændinger er i sagens natur ressourcekrævende og miljøbelastende. Vi brænder derfor først, når vi kan fylde en ovn helt til randen med keramik. Vi håber på din forståelse hvis det betyder, at du må vente en uge eller to mere på at få dit færdige værk hjem. Vi hedder ikke Slow Studio for ingenting. Og det står vi inde for.