Get ready for some slow creation

I må skabe maksimalt 10 forskellige ting af jeres ler.



I kassen finder I 5 pakker stentøjsler a ca 500g hver. I hver pakke er der til omtrent to værker. I er dog velkomne til at skabe færre og større ting. Hver pakke ler er pakket i to plastikposer. Lad leren ligge i den inderste plastikpose mens du arbejder, så den ikke tørrer ud.

Derudover finder I et lille værktøjssæt samt en bøtte med sort ler-farve/underglasur.

Hvis I laver mere end 10 ting faktureres 150kr pr. ekstra ting.

Vores 5 bud

Ro i sindet

Træk vejret ned i maven. Læg telefonen væk. Lyt til rolig musik. Find et stykke pap/papir eller et viskestykke frem og brug som underlag. Rens sindet. Du er klar.

Size matters

Sigt efter at skabe værker på ca 10-20cm. De er lettere for os at håndtere - og lettere for dig at arbejde med. Dine værker krymper ca 10-15% i brændingen.

Tid er kærlighed

Det tager tid at skabe. Når din ler er læderhård (efter ca nogle timer) bør du glatte ud, rette kanter og nusse om værket. Så bliver du gladere for det.

Omsorg for værket

Når du har skabt dit værk, skal det i en lukket plastikpose mens det er læderhårdt, så tørreprocessen stopper og vi kan få det sikkert ind på værkstedet.

Du er god nok

Det er sårbart at skabe, men du må ikke dømme dig selv. For alle følelserne er en del af dig. Vær i processen, dyrk de små fejl, lær at elske dem.

Lær teknikkerne at kende

Pølseteknikken

Udover navnet er det en fantastisk intuitiv og kreativ metode, som gør det muligt at bygge højt og smalt og skabe både smukke skåle og skønne vaser. Som navnet antyder bygges dit værk op af pølselignende dele, som gnides sammen.

Pladeteknikken

En teknisk og smart peberkagehus-agtig teknik, som bruges til at skabe perfekt formede kopper eller vaser.

Leren rulles ud på et viskestykke til en plade, som skæres til i den form, du skal bruge - og gnides sammen med en modelleringspind. Voilá.

Pinch teknikken

En svær men intuitiv teknik, hvor du bruger dine hænder til at forme værket.

Udfordringen her er at ler-siderne ikke bliver for tynde og ujævne, og det kræver ekstrem fokus og langsomhed. Men vi ved du er up for it! Just slow down.

Kurinugi teknikken

Fik vi nævnt, at vi elsker Japans wabi-sabi filosofi? Som dyrker det tilfældige, det uperfekte, det ufærdige, det skæve.

Det er netop udgangspunktet for denne teknik, hvor du først lader din klump ler tørre ca en halv times tid før det skæres til med en kniv og siden udhules med en slynge.

Rids et symbol i bunden for ønsket glasur

Petroleum



Mat. Irret. Rå natur. Vi kalder den petroleum. Se flere.

Rids en Δ (trekant) i bunden

Oyster



Perlemor. Strandsand. Vi kalder den østershvid. Se flere.

Rids en ☐ (firkant) i bunden

Slate



Dyb. Intens. Midnatsgrå. Vi kalder den skifer. Se flere.

Rids en ○ (cirkel) i bunden

Transparent



Som lak. Bruges ved heftige underglaseringer.

Uden symbol

Når I er færdige

Det er vigtigt at I signerer alle jeres værker i bunden med den samme signatur samt tjekker, at alle værker er markeret med et symbol for ønsket glasur (værker uden symbol glaserer vi gennemsigtigt).

Download og print en returseddel herunder (eller skriv en i hånden) og indlever alle værkerne samlet på vores værksted.



Ønsker I at sende værkerne retur, skal de hver især pakkes i bobleplast og/eller avispapir og pakkes i en kasse, som pakkes i en anden kasse, som I sender til vores værksted.

Vi klarer resten

Når vi modtager jeres værker, registrerer vi dem og lader dem tørre yderligere. Herefter sætter vi dem i vores ovn til en første-brænding, også kaldet forglødning.

Efter 1-2 dage i ovnen med en maxtemperatur på 950 grader tager vi dine værker op og dypper i den ønskede glasur.

Herefter placeres de igen i ovnen og får en såkaldt glasur-brænding med en maxtemperatur på 1280 grader.

Efter et par dages nedkøling tager vi værkerne op - og du får en sms om, at de er klar til afhentning!