
Not perfect, but original
Vores mission er at skabe et stadigt voksende community af mennesker som ønsker at genoplive kreativiteten ved at slukke skærmene og skabe selv med hænderne.
Vi tror på det langsomme, på det nære og på at vi alle har en kunstnerisk sjæl der venter på at blive sat fri. Vi stræber ikke efter det perfekte. Men efter det originale.

DECEMBER 2019
Vi er Michael og Henrik
I de koldeste måneder af 2019 tog vi, som vi indimellem gør, til Sydøstasien for at blive inspireret i nye omgivelser.
Denne gang mødte vi keramikeren Kritchnun, som driver et lokalt keramikværksted i det nordlige Thailand.
Her brugte vi sammenlagt fire måneder på at koble af, stresse ned og lade os forføre af keramikken.
FORÅR 2020
Keramik med i kufferten
Med kufferten fuld af keramik kan vi, tilbage i Danmark, ikke rigtig få vores nylige keramik-forelskelse ud af kroppen. Vi køber derfor en ovn og finder en gammel garage i et baghus på Vesterbro, som får en makeover.
Her er det planen at københavnerne skal få mulighed for, som os, at opdage keramikkens glæder.
Coronaforbandelsen
Efter kort tid i det nye værksted tvinger coronanedlukningen os dog til at tænke ud af boksen, for gæster kan vi ikke invitere. Ler og værktøj bliver derfor pakket i kasser og leveret til karantæneramte københavnere, der siden får afhentet, brændt og glaseret værkerne.
Der går ikke længe før dagspressen har delt historien og vi får pludselig rygende travlt.

SOMMER 2020
Sommer i baggården
I takt med at sommeren bringer lempelser på coronarestriktionerne med sig, åbner vi for de første workshops i den lille hemmelige baggård midt på Vesterbrogade.
Gården indretter vi med barkflis og kulørte pærer og efter et besøg i Go' Morgen Danmark spreder rygtet sig hurtigt til københavnerne.
“Når man planter en køkkenhave er der altid en vis procentdel der går til. Sådan har jeg det med jer.”
—JACOB RIISGAARD I LØVENS HULE

Løvens Hule
Over sommeren deltager vi også i optagelserne til tv-programmet Løvens Hule. En stor oplevelse hvor vi både møder opløftende ros og hård kritik.
Mia Wagner mener at vores anti-stress budskab er helt fantastisk og Jan Lehrman er fuldstændig overbevist om, vi har fat i den lange ende, selvom han ikke selv elsker keramik.
Jesper Buch mener omvendt at vi er for forelskede i vores eget koncept - og Jacob Riisgaard sammenligner os med den procentdel af en køkkenhave der aldrig bliver til noget.

EFTERÅR 2020
Vi vokser ud af garagen
Efter en travl sommer indser vi, at vi er vokset ud af den gamle garage - og finder i stedet et hyggeligt kælderlokale på Østerbro som bliver indrettet til japansk keramikhule.
Forår 2021
Tid til at åbne Københavns største keramikværksted
For at kunne imødekomme den kæmpestore interesse for at lave keramik indser vi dog hurtigt, at vi er nødt til at tænke større. Derfor er det naturligt for os at rykke op endnu engang, og bygge et nyt og endnu større keramikværksted - denne gang i det smukkeste sydvestvendte butikslokale på Østerbro.
Hylderne bugner snart af de mest fantastiske kreationer, og værkstedet summer konstant af liv fra de tusindvis af fantastiske kunder, der besøger værkstedet.

Det nye Slow Studio ser dagens lys
Det går stille og roligt op for os, at budskaberne om kreativitet, ro og langsomhed rummer et rigtig stort potentiale - men for at forfølge drømmen om at Slow Studio kan vokse sig større, kræver det, at vi får frigivet den tid, vi bruger i keramikværkstedet._Vi tager derfor en af de helt store beslutninger - og lukker værkstedet, hvorefter vi meget hurtigt begynder at introducere en række nye produkter i vores webshop, som også bliver relanceret med nyt design.

Forår 2022
Slow Studio lander million-investering
Sideløbende med lukningen af keramikværkstedet, udarbejder vi pitch decks og er forbi blandt andre Nordic Female Founders af Mia Wagner og Anne Stampe, hvor vi møder flere interesserede investorer.
Af dem ender vi med at indgå partnerskab med Rasmus 'Lakserytteren' Kolbe og Louise Skarby, der med en kapitalforhøjelse gør det muligt for os at sætte al energi ind på at blive Danmarks største online community for kunstneriske sjæle.

December 2023
På nye eventyr
Præcis tre år efter vi første gang fik plantet det første frø til hvad der siden blev Slow Studio, er vi taget tilbage til Østens breddegrader for at søge ny inspiration i palmernes skygge.
Bliv en del af historien...
-
Udsalg
Tufting Starter Kit
Normalpris 2.299,00 DKKNormalprisStykpris / pr.2.750,00 DKKUdsalgspris 2.299,00 DKKUdsalg -
Udsalg
Tufting Maskine
Normalpris 1.799,00 DKKNormalprisStykpris / pr.1.999,00 DKKUdsalgspris 1.799,00 DKKUdsalg -
Udsalg
Tuftelærred
Normalpris Fra 99,00 DKKNormalprisStykpris / pr.599,00 DKKUdsalgspris Fra 99,00 DKKUdsalg -
Udsalg
Vinyllim til tufting
Normalpris 99,00 DKKNormalprisStykpris / pr.149,00 DKKUdsalgspris 99,00 DKKUdsalg -
Bagsidestof
Normalpris Fra 59,00 DKKNormalprisStykpris / pr. -
Udsalg
Trimmer til tufting
Normalpris 599,00 DKKNormalprisStykpris / pr.699,00 DKKUdsalgspris 599,00 DKKUdsalg -
Roterende tuftenål / Danella-stil
Normalpris 799,00 DKKNormalprisStykpris / pr. -
Udsalg
Perfect Rug Kit
Normalpris 299,00 DKKNormalprisStykpris / pr.349,00 DKKUdsalgspris 299,00 DKKUdsalg -
Ekstra sømbånd
Normalpris 49,00 DKKNormalprisStykpris / pr. -
Udsalg
Punch Needle Pro Kit
Normalpris 199,00 DKKNormalprisStykpris / pr.299,00 DKKUdsalgspris 199,00 DKKUdsalg -
Tuftemaskineolie
Normalpris 69,00 DKKNormalprisStykpris / pr. -
Udsalg
Ekstra tråder
Normalpris 89,00 DKKNormalprisStykpris / pr.99,00 DKKUdsalgspris 89,00 DKKUdsalg